Nu bliver de ældre i kommunen helt hyperaktive!

Print this pageEmail this to someoneShare on Facebook

Præsentation Aktive Ældre 1Sikke en oplevelse det var for 30 frivillige at høre om Velux Fondens støttemuligheder for aktive ældre. Aldrig før har man da hørt om nogen, der rejser land og rige rundt for at finde foreninger at give penge til, men det job har fondsrådgiver Frank Ulmer Jørgensen altså. Han talte for et meget lydhørt publikum, der kunne garantere ham, at der var stor vilje til at hjælpe fonden med at få uddelt flere penge.

VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen, og ja, det er ham, der udviklede det moderne ovenlysvindue VELUX®. Han havde en klar vision for, hvordan han ville forvalte de penge, virksomheden indbragte, nemlig, at hvad der er tjent i samfundet, skal gives tilbage til samfundet. Fonden uddelte således i 2015 ca 212 mio. kr. til almennyttige formål.

En pæn del af fondens midler er øremærket aktive ældre. Bevillingerne skal tilskynde og opmuntre ældre til at gøre en aktiv indsats for sig selv og andre til gavn for det danske samfund. At formålet skal være “samfundsnyttigt” skal forstås i videste forstand og omfatter også indsatser, der ikke umiddelbart kan værdimåles.
Mange aktive ældre har på den måde kunnet søge midler til aktiviteter i deres forening og har således fra fonden fået det skulderklap, at deres frivillige arbejde er blevet anerkendt.

FriSam, der stod for arrangementet, var rigtig godt tilfredse med mødet og glæder sig til at se konkrete resultater af de mange ansøgninger, der formentlig inden længe suser ind online på Velux Fondens hjemmeside.
På hjemmesiden kan man se meget mere om, hvilke formål fonden tidligere har støttet, og hvilke formål, den ikke kan støtte. Der er også gode råd til, hvordan man laver en korrekt ansøgning, men Frank Ulmer Jørgensen understregede, at hvis formålet er godt, så hjælper fonden også gerne med at få formelle afklaringer på plads.

Klik HER for se Præsentation Aktive Ældre

Print this pageEmail this to someoneShare on Facebook